Vi startede timerne med at snakke lidt om bloggen, omkring hvordan det er vores plan at den skal bruges. Samtidig er det meningen, at for hver gang vi har haft biologi, så er det en eller to der skal skrive en slags dagbog over timerne, så folk til enhver tid kan gå ind og se hvad der er foregået i timerne.
Vi har snakket videre om sund kost, omkring hvor mange fristelser der er rundt omkring, fx når man går forbi en bager, som selvfølgelig dufter af kage, hvilket giver os en stor lyst til noget usundt. Men hvis bare man har en stor viljestyrke, så kan man sagtens stå i mod.
Det er ikke fordi, det at tage et stykke kage kan skade en på den måde så længe man bare sørger for at forbrænde de kalorier man har fået fra den, ved hjælp af evt. motion. Desværre er der mange der ikke går så meget op i at få motioneret, det gælder både for folk der er slanke og dem der er har lidt mere på sig.
Spiser man for usundt kan det medføre sygdomme, fx diabetes, som er vores overordnede emne.
I 2. lektion fik vi omkring 10 minutter til at udfylde et skema over organsystemer, enten i grupper eller hver for sig.
Da de 10 minutter var gået fik vi tildelt et organ, som vi skulle skrive om i 10 minutter mere, hvor vi skulle gå i dybten med det, som skal fremlægges.
1 kommentar:
@Charlotte! Fint referat, som give et billed af hvad der foregik i timerne.
Kommentar til indholdet: Jeg vil gerne give et mere nuanceret indtryk at ordet "viljestyrke", da der i referatet står "Men hvis bare man har en stor nok viljestyrke, så kan man sagtens stå imod". NEJ, det handler ikke om viljestyrke i den forstand "vil jeg/vil jeg ikke" tage et æble. De processer, der styrer hjernen, kan vi ikke selv direkte styre og ligger derfor udenfor vores vilje. Det betyder videre, at skal man ændre sine vaner, skal man forstå lidt om hvordan hjernen arbejder og så prøve at "snyde" den eller stille den tilfreds på andre måde end med mad. Vores lyst til mad styres altså ikke alene af vores "bevidste jeg"(som kan styres med viljen), men bl.a. også af beløningssystemet i hjernen (som vi ikke kan styre).
Send en kommentar