Diabetes – en ny folkesygdom?
Antallet af type 2 diabetikere stiger i Danmark hvert år , hvilket medfører store omkostninger for den enkelte samt samfundet. I slutningen af forløbet skal I kunne diskutere: ”Hvilke årsager kan der være til stigningen af type 2 diabetikere, og hvilke muligheder er der for at løse problemet i fremtiden?”
For at kunne analysere og diskutere ovenstående problemstilling kvalificeret – set med biologiske briller - er der nogle forhold omkring kroppen, fordøjelsen, ernæring og diabetes, I skal arbejde med først.
I løbet af forløbet skal I kunne:
• beskrive fordøjelsessystemet
beskrive kroppen som en hel organsime
• forklare opbygningen af forskellige typer kulhydrater (mono-, di og polysakkarider) og redegøre for i hvilke fødevarer de findes
• forklare nedbrydning og optagelse af kulhydrater
• forklare hvordan celler optager kulhydrater
• redegøre for hvilke stoffer kroppen har brug for og til hvad (kulhydrater, proteiner, fedtstoffer, vitaminer, mineraler, kostfibre og vand)
• redegøre for de ændrede kostanbefalinger gennem tiderne (f.eks. fdb madpyramider)
• analysere kostråd fra forskellige kilder
• analysere egne kostvaner og kostindtag
• diskutere egne kostvaner
• diskutere sund kost i Danmark
• diskutere, hvad der ligger til grund for de ændrede kostvaner (ny kostpyramide)
• forklare hvad type 2 diabetes er, og hvad det betyder for kroppen
• diskutere problematikker vedrørende øget antal diabetikere i DK
• vurdere egne risiko for udviklingen af diabetes