Der var en ultra kort præsentation af det kommende emne "Diabetes -fremtidens folkesygdom?", hvor der blev præsenteret at emnet omhandler kost(ernæring), fordøjelsesystemet og diabetes type 2.
Derefter en kort præsentation af Anettes master projekt, der omhandler skriftlighed i biologiundervisningen. Omdrejningspunktet i projektet er, hvordan man bliver bedre til biologi ved at skrive i flere forskellige sammenhænge i biologi både for sig selv og for andre. I den forbindelse er der bl.a. oprettet denne blog. Der er allerede fokus på at bruge skriftlighed i undervisningen bl.a. ved hurtigskrivning, figurtekster og småskriverier. I det kommende projekt kommer der yderligt en fokusering af processkrivning. Præsentationen var efterfulgt af en kursistundersøgelse via et link på LUDUS.
2. lektion begyndte med en hurtigskrivning (10 minutter) over temaet "hvad er sund kost?" Efterfølgende blev klassen delt i 4 grupper og skulle diskutere og komme frem til en fælles forståelse for, hvad sund kost er (se opgaven i indlægget "Hvad er sund kost?"). Der blev diskuteret i grupperne og arbejdet endte med et indlæg pr gruppe.
Undrende spørgsmål: Hvordan kommer man fra viden til handling. Mit umiddelbare indtryk af diskussionerne i grupperne og efterfølgende indlæg på bloggen er, at mange godt ved, hvad der er sundt, men hvordan lever man efter den viden, således man faktisk også spiser sundt? Mon nogen på holdet fik revideret deres opfattelse af hvad der er sundt at spise?
1 kommentar:
Der kom i den efterfølgende lektion en lang diskussion af mit spørgsmål "Fra viden til handling". Nogle kommenterede, at sygdom eller direkte konsekvenser af levevis kunne være med at ændre kostvaner. Desuden blev det fremført, at fristelserne i dagligdagen er store (f.eks. lugten af kage fra kantinen), så det var svært at holde ellers sunde vaner. Det var interessant at se, at netop omsætningen af viden til handling er et perspektiv, der optager rigtigt mange :)
Send en kommentar