Referat d. 20/12 2011

Diabetes
fremtidens dræber
Vi startede med
se en film om diabetes 2 fra DR2. 12 dør af, og 67 bliver diagnostikeres,
diabetes 2 om dagen.
Filmen giver et indblik i ”Bonussen ved gastrisk bypass ”. Man fandt nærmest ved
et lykketraf GLP 1 hormonet som tuner beta-cellerne i bugspytkirtlen, som kun
udgør ca. 2 % af bugspytkirtlen, til at udskille høje niveauer af insulin. Vi
brugte 5 minutter på at skrive for sig selv, hvad men hver i sær fik ud af
filmen.
Mæthedsfølesen
styres af:
·
Mavens
fylde.
·
Blodsukkerniveau.
Glukose opløst i blodet.
·
Leverens
glukoseniveau.
·
Sanser.
Lugt og smag.
·
Mæthedscenteret
”snydes” af energicenteret. F.eks. fed man eller sukker. Pga. signalet ikke når
frem før vi har overspist
Blodsukker:
·
Stiger
med det samme efter vi har spist.
·
Der
er stor forskel på sukkerstoffer. Mono, di, poly-sakkarider Mono er det cellerne
bruger som energi. Mono giver hurtig energi, di er en lille smule langsommer,
da de skal omdannes til mono og poly er de langsomste, da de tager længer tid
at omdanne. Poly-sakkarid er også kroppens lager indtil næste måltid.
·
Regulering
af blodsukker starter i leveren og den sender signal til bugspytkirtlen om mere
insulin. Kroppen bruger insulin til at åbne cellerne, så de kan optage
monosakkeriderne. Resultat blodsukker niveauet falder. En del af sukker bliver omdannes
til glukagon som lagers til sener brug. Max ca. 100 gram i leverne. Ved diabetes minskes kroppens evne til at lave
insulin, så kommer sukkeret ikke ind i cellerne og så sukkeren bliver i blodet.

Bio C - 13/12-11

Energigivende stoffer: Kulhydrater, fedtstoffer, proteiner (alkohol)

Fedtstoffer: Mættede, umættede – Monoumættede og polyumættede. 1 g fedt= 38 KJ

Mættede: I leveren ombygges de til LDL – kolesterol. Max 10%

Manoumættede: HDL

Polyumættede: 5-10%kolesterol. 10-15%

Max 30%

Energiindtag:

Generelt om fedstoffer

Fedtstoffer er bestanddele i fødevarer. Nogle fødevarer, som f.eks. grøntsager og frugter, indeholder ingen eller meget få fedstoffer, hvorimod andre typer fødevarer jar et højt indhold af fedtstoffer. Eksempler herpå kan være nødder, olier, smør og kød.

Navnet fedtstoffer får det muligvis til at lyde som noget, man ikke bør spise. Men fedtstoffer er faktisk en vigtig del af en sund kost.

Især småbørn har behov for væse

ntligt større mængder fedtstof (end voksne) i deres kost for at udvikle deres hjerne og nervesystem korrekt. Det er bl.a. derfor at spædbørn og småbørn skal drikke mælk.

I denne artikel finder du information om fedtstoffernes rolle i kosten samt råd og vejledning om, hvordan du afbalancer kosten korrekt.

Fakta om fedtstoffer

• Fedtstoffer transporterer de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K omkring i kroppen

• Fedtstoffer kan ofte forbedre smagen og selve smagsoplevelsen af fødevarer

• Fedtstofferne forsyner kroppen med essentielle næringsstoffer som f.eks. de fedtopløselige vitaminer og de essentielle fedtsyrer

• Essentielle fedtsyrer kan kun indtages via kosten eller via kosttilskud, og menes at have en gavnlig effekt på menneskets helbred og immunforsvar

• Fedtstoffer spiller en afgørende rolle i forbindelse med membraners struktur

• Fedtstoffer indlemmer og beskytter kroppens indre organer

• Fedtstoffer oplagres i fedtvævet som en langvarig energi reserve. Overskydende fedt kan også ophobe sig omkring kroppens organer – især i organerne i bughulen (abdomen)

Fedt er en koncentreret energikilde. 1 gram fedt forsyner 9 kalorier – mere end dobbelt så meget som 1 gram protein eller kulhydrat.

Dette betyder, at det er væsentligt nemmere at indtage for mange kalorier, når man spiser fed mad eller fede madvarer. Mennesker der forsøger at få deres vægt under kontrol, bør derfor undgå fede fødevarer og fedtholdige måltider. Alle mennesker har behov for fedtstoffer i deres kost, men nøglen til et godt helbred og en sund vægt er små mængder essentielle fedtsyrer.

Proteiner:

- Proteiner er opbygget af aminosyrer (byggesten i proteinerne)

- Et protein kan bestå af flere tusinde aminosyrer.

- Der findes 20 forskellige slags aminosyrer

- Se eksempler side 28 grundbog (nederst på figuren)

Kemisk opbygning af aminosyrer

Amin: N- H – H

Syregruppen: COOH

R: Radikal = den variable del.

Fordøjelsessytem:

:

Lavet af Michael Carlsen.

Biologi C - 07/12-11 Referat

Biologi C - 07/12-11 Referat

Biologi timen startede med, at vi alle sammen skulle tegne en tegning af, hvordan vi opfatter fordøjelses-systemet. Dette fik vi 7 minutter til, og vi gik alle ihærdigt i gang.

Vi skal igennem følgende punkter i dag

Fordøjelses-systemets funktioner:

Fordøjelsessystemet har 2 hoved funktioner. Nemlig og nedbryde fødevare til næringsstoffer (både mekanisk og kemisk). Derudover skal det også optage næringsstoffer (primært i tyktarmen).

Vi kan betegne vores fordøjelsessystem, som en lang haveslange, hvor der er et indgangshul og udgangshul. Der fosser vandet igennem, hvor det i menneske kroppen er forskellige fødevare og drikke.

Vi kan opstille fordøjelsessystemet således:

Organ	Ca. længde	Enzymer	Funktion
Mund	10 cm	- Spytamylase udskilt af spytkirtler	- Mekanisk grov deling af fødevare (tænderne) - Kemisk spaltning af kulhydraterne (spytamylase) - Miljø: ph ca. 6-7
Spiserør	40 cm		- Transport fra munden til mavesæk ved hjælp af peristaltiske bevægelser (glatte muskler)
Mavesækken	25 cm	Pepsin (det bruges til at nedbryde proteiner)	- Miljø: pH 1-2 - Slå bakterier ihjel - Fed slimhinde på indersiden af maven - Nedbrydning af proteiner (pepsin) - Mekanisk deling (maden ældes og nedbrydes)
Tolvfingertarmen (udførselsgang fra leveren, bugespyttekirtlen, galleblæren)	20-25 cm	- Peptidase - Lipase - Bygspytamylase (udskilles fra bugspyttekirtlen)	- Lipase (nedbrydning af fedt) - Peptidase (nedbrydning af proteiner) - Bygspytamylase (nedbrydning af kulhydrater)
Tyndtarm	Ca. 6 m		- Nedbrydning og optagelse af kulhydrater, fedtstof og proteiner
Tyktarm	1,5 m		- Optagelse af vand - Optagelse af visse vitaminer og mineraler
Endetarm	25 cm		- Endestation (udskillelse af lort)

Referat fra den 6. december

I dag gennemgik vi rapporten om spytanalyse.
Derefter gennemgik Anette spørgsmålene i øvelsen.
Vi skal skrive rapporten i sammenhængende prosatekst.
Vi får en ny rapport om kostanalyse og energibalance
Vi talte til sidst om forskellige fedtstykker

Fra øvelsen om spytanalysen
● Enzymer nedbryder stivelse
● Enzymer er proteiner.
● Enzymet aktivitet er afhængig af, hvor høj temperaturen er, men kun til en vis grænse.
● Enzymer er specifikke, dvs. at et enzym normalt kun kan fremme én proces.
● Stukturen ændrer sig eller bliver ødelagt, hvis man varmer enzymer for meget op.
● De enzymer, vi har i munden, nedbryder stivelse (kulhydrater).
● Der er PH-værdi i enzymer.

Rapporten om kostanalyse og energibalance, vi kan bruge hjemmesiden www.madital.dk., brugernavn: Bente45, Password: bente45, hvis vi ikke har mulighed for at veje maden selv.
Vi fik at vide, hvordan vi kunne bruge hjemmesiden. Vi samler op på den i næste uge.
Vi kan gå ind og slette profilen, når man har brugt hjemmesiden.

Forskellige fedtstoffer
Der findes forskellige fedtstoffer.
Fedtstoffer i maden: Triglycerider og kolesterol

Triglycerider udgør næsten alt fedstof i vores mad og består af tre fedtsyrer bundet til glycerol.
● Glycerol er et lille sukkerstof

Fedtsyrer
Der er en figur på side 27, hvor man kan se, hvordan de er bundet sammen.

Fedtsyrer 12-22 C-stof koder (betyder C-stofkoden fortsætter)

H H H H H H H

R C - C - C - C - C - C - C - H

H H H H H H H



H H H H H H H

R C - C - C - C - C - C - C - H

H H H H H H H




H H H H H H H

R C - C - C - C - C - C - C - H

H H H H H H H

Skrevet af Helle Nordal



Fedtsyrer består af:
● Mættede (består kun af enkelt bindinger)

● Umættede består af:
● (enkelt umættede (mono) mange planteolier
● flere mættede (”poly”) i fisk

Referat fra den 23.11.11

I dag skal vi udfylde mad skema, for at se om der mangler noget. 2 lektioner. Og derefter snakke om at lave en dags profil kost.

Proteiner:
Kød,fisk,æggehvide,bønner,linser,kikærter,magre mælkeprodukter.
Proteiner er byggematerialer (og energi)
- Muskler
- Hud, hår, negle,sener, knogler,struktur til bindinger af DNA
Transport proteiner:
- Cellemembran
- Vise hormoner.

Fedtstoffer:
Smør,olie, fede fisk,fed kød,æggeblomme, mælkeprodukter,nødder,avakado.
Byggematerialer+ energi.
- vise hormoner
- cellememrander
- opbygge af nerveceller + hjerne
- isolering af kroppen
Vitaminer:
Grønsager+ frugt,indmad, varerieret kost.
Byggemateriale.
- Processer i kroppen + opbygning af enzymer.
- Essentielle organiske forbindelse.
- Fedtopløselige vitaminer: A,D,E,K.
- Vandopløselige vitaminer: B1,B2,B3,B5,B6,B12,C,biotin.


Mineraler:
Grønsager+ frugt,indmad, varerieret kost.
Byggemateriale.
- Calligum tænder, knoglevæv, kropsvæske.
- Essentielle uorganiske stoffer (= grundstoffer)
- Makro: Ca, P, S, NA, Ci, Mg, T =fosfor upider, DNA, RNA, ATP, proteiner, tænder.
- Mikro: Fe(jern), FI (fluor), Zn (Zink), Cu(kobber), Mn(manegen), I(Jod)
- + enzymer

Hensigten med dette er at kunne få mere viden om kost og kunne tænke sig, om der kunne ændre sig, eller flytte sig lidt! Hvor vi havde store diskussioner om dette, om ens grænser til en dagsprofil om kost. Vi fik også talt om hvad der er forskel på gamle og ny mad pyramiden.
Næste uge skal vi arbejde med forsøg.
Skrevet af: Dilber Caliskan

SPYTAMYLASES NEDBRYDNING AF STIVELSE

Formål
Stivelse er et kulhydrat opbygget af flere hundrede glukosemolekyler (monosakkarider) i lange kæder, og det udgør langt størstedelen af kulhydraterne i vores kost. I dette forsøg skal vi undersøge nedbrydningen af stivelse ved hjælp af enzymet spytamylase.

Indledning
Enzymer er proteiner, der fremmer kemiske reaktioner i levende celler. Enzymer indeholder altid en proteindel, og ofte også et co-enzym, der kan være et vitamin eller et mineral. Enzymer er specifikke, dvs. at et enzym normalt kun kan fremme én proces. Til gengæld er de meget effektive til denne ene reaktion.
Nogle enzymer kan opbygge store molekyler ud fra små molekyler, nogle enzymer kan omdanne molekyler og nogle enzymer nedbryder store molekyler til små molekyler.

Et eksempel på et nedbrydende enzym er spytamylase, der dannes i spytkirtlerne og nedbryder stivelse (polysakkarid, fig.1 t.v.) til maltose (disakkarid, fig.1 t.h.). I dette forsøg påvises spaltningen af stivelse via et farveskift. Det sker ved at tilføre iodiodkalium (IIK) som binder til stivelsesmolkylerne og farver dem blå. Når stivelsen bliver nedbrudt til mindre enheder slipper iodatomerne og væskens blålige skær forsvinder. Det er dette farveskift og hastigheden heraf som bruges som et udtryk for amylaseaktiviteten og dermed spaltningen af stivelse.

Spytamylase er kun aktivt ved neutral pH-værdi og ødelægges ved lav pH-værdi, som i mavesækken.
Endvidere har temperaturen indflydelse på enzymers reaktionshastighed.

Formålet med dette forsøg er at påvise at vi har spytamylase i vores spyt, at spytamylase kan nedbryde stivelse, at spytamylase ødelægges ved lave pH-værdier og at temperaturen påvirker spytamylases reaktionshastighed.


NB! Forsøgspersonen der leverer enzym/spyt må ikke have tygget tyggegummi de sidste timer før forsøget.





Figur 1. Den kemiske opbygning af maltose og stivelse.
(Der er nogle andre figurer end i den vedhæftede fil på LUDUS, men de viser de samme)



Materialer
Bægerglas
6 reagensglas
5 ml fuldpipette
Éngangs-pipette
Saltsyre
Bunsenbrænder
Stivelsesopløsning
Iodiodkalium (IIK)




Metode
• Tilsæt 5 ml stivelsesopløsning til tre af reagensglassene (glas 1-3), og tilsæt én dråbe IIK.

• Stivelsesopløsningen farves blå fordi IIK bindes til stivelse.


• Fremstil en enzymopløsning ved at opsamle et par ml spyt i bægerglasset og fortynde med en tilsvarende mængde vand.

• Brug éngangspipetten til at overføre enzymopløsningen til de andre tre reagensglas (glas A-C). Mængden betyder ikke så meget, men sørg for at der er lige meget enzymopløsning i de tre reagensglas.

• Tilsæt 5 dråber saltsyre til det ene reagensglas med enzym/spyt (glas B).

• Opvarm forsigtigt det ene reagensglas med stivelse til ca. 37 grader (glas 3).


• Hæld de tre enzymopløsninger (glas A-C) i hvert sit glas med stivelseopløsning (glas 1-3) og bland væskerne således at der er tre forskellige glas: 1) stivelse + spyt, 2) stivelse + syrebehandlet spyt 3) 37oC varmt stivelse + spyt.

• Notér hvad der sker i de tre reagensglas. Tag gerne billeder som dokumentation.



Rapportvejledning

Forside
Navn, fag, dato for øvelse, gruppens medlemmer

Formål
Skriv hvad der er forsøgets formål

Teori
I din indledning skal du
• lave en gennemgang af fordøjelsessystemet ved brug af figur (der er en figur vedhæftet øvelsesvejledningen, du er velkommen til at bruge)
• forklare nedbrydningen af de energigivende stoffer gennem fordøjelsessystemet
• forklare enzymers rolle under nedbrydning af energigivende stoffers nedbrydning, med særlig fokus på kulhydrater
• forklare optagelse af kulhydrater i kroppen
• kulhydrater optagelse i celler

Hypotese
Skriv hvad du forventer der sker når spyttet blandes med stivelsen. Hvordan tror du temperatur og pH påvirker nedbrydningen af stivelse?

Materiale
Se øvelsesvejledningen (det er tilladt at lave ”kopi-paste” fra vejledningen)

Metode
Se øvelsesvejledningen (det er tilladt at lave ”kopi-paste” fra vejledningen)

Resultater
Beskriv hvad der sker i reagensglassene. Opstil dine resultater i et overskueligt skema. Det er en god idé at tage billeder af reagensglassene

Diskussion
Du skal lave en fyldestgørende diskussion, hvor du uddyber emnet og sætter det i sammenhæng med fordøjelsessystemet
Du skal
• Redegøre for dine resultater
• Forklare resultaterne (hvorfor er nogle kulhydrater nedbrudt og andre ikke)
• Diskuter hvordan enzymatiske reaktioner er afhængige af pH
• Diskuter hvordan forskellige kulhydrater har betydning for fordøjelsen og ernæring
• Hvornår er det godt med monosakkarider, og hvornår er det bedst med polysakkarider
• I resultatbehandlingen skal du huske at forklare hvad der sker i de tre reagensglas ud fra det du ved om fordøjelsen af stivelse samt at forklarer hvad der sker der med enzymerne i det glas hvor enzymopløsningen er tilsat saltsyre.

Konklusion
Holder din hypotese (hvorfor/hvorfor ikke?)

Kilder Skriv hvilke bøger og hjemmesider du har brugt i dit teori- og diskussionsafsnit









Figurer, der kan bruges til rapporten
Kilde: ”Basisbog i biologi” af Vagn Juhl Larsen, Kirsten Selchau & Per Christiansen

Virtuel den 16.11.11 -kostpyramider

Den traditionelle kostpyramide nederst, som en del af os er opflasket med :) og den nye øverst.

Virtuel den 16.11.11 -arbejdsspørgsmål

Formålet med dette virtuelle arbejde er at få sat side 22-24 i "Biologi til tiden" i perspektiv samt reflekteret over, hvorfor kostanbefalinger ændres gennem tiderne. Brug så mange biologifaglige termer I kan i besvarelsen, så det ikke bliver ”Ugebladssnak”.

Kernestof
”Biologi til tiden” side 22-24
”Nordiske forskere er på jagt efter næste kostpyramide” Politiken den 30.10.11, Mad

Opgave 1
Madpyramiden ændres gennem tiderne.
Nedenstående spørgsmål tager udgangspunkt i de to madpyramider herunder.
• Redegør for de to kostpyramider og se på ligheder og forskelle
• Forklar med udgangspunkt i pyramiderne, hvordan de opfylder kroppens behov for energi og byggemateriale
• Forklar hvorfor der er forskel på de to pyramider

Opgave 2
Brug den vedlagte artikel som udgangspunkt for dette spørgsmål
• Redegør for artiklens indhold
• Diskuter hvordan du forestiller dig den fremtidige kostpyramide kan se ud
• Diskuter hvad du mener om at der skal endnu en ny kostpyramide til

Opgave 3
Kom med dine egne bud på, hvorfor der hele tiden kommer nye anbefalinger fra fødevarestyrelsen på hvad der er sundt kost. Jo flere svar du kan komme med og jo mere nuanceret du kan svare på spørgsmålet, jo bedre er du stillet i fremtidige diskussioner.

Biologi tirsdag d.15/11-2011

Dagsorden:

- Intro til virtuel undervisning

1) BMI

2) Energi balance

3) Madens indhold + anvendelse

BMI

Vægt/(højde * højde) = ( kg / (meter*meter) )

< 18,5 = Undervægtig

18,5 - 25 = Normalvægtig

25 - 30 = Overvægtig

> 30 = Fed, svær overvægtig

BMI kan især bruges når man kigger på en hel befolkningsgruppe og i forhold til sundhed. Og når man sammenholder det med andre forhold - vi kender f.eks.

• - Den generelle sundhedstilstand
• - Salg af forskellige fødevarer

Årsager til stigende BMI i DK

• - Kost
• - Computer, spil, TV à stillesiddende leje til børn (og voksne)
• - Transportmidler
• - Stillesiddende arbejde
• - Motion i skolerne

I dag er det blevet til en personlig indsats at bevæge sig nok, før i tiden kom det helt af sig selv.

Energibalance:

Energigivende stoffer i maden

1g kJ

- Kulhydrater 17

- Proteiner 17

- Fedtstoffer 38

- Alkohol 30

Ideal Energifordelingen i forhold til en dag/uge/livet.

• - Kulhydrater ca. 55 %
• - Protein ca. 15 %
• - Fedtstoffer Max 30 %
• - Alkohol 0 %

Når vi spiser skal kroppen bruge maden overordnet til 2 ting, energi og byggemateriale.

• - Energi à Respiration, kroppen skaffer energi ved at forbrænde sukker C₆H₁₂O₆ + O₂ CO₂+ H₂O + ATP.
• - Byggematerialer bruger vi til; Vækst(særligt for børn), vedligeholdelse og formering.

Energiindtag afhænger af:

• - Ens køn (Mand ca.11.500kJ/døgn) (Kvinde ca.9000kJ/døgn)
• - Ens alder (vores energiforbrug falder)
• - Ens Aktivitet
• - Ens størrelse (Jo større man er jo mere skal man spise) (Jo mindre man er, jo mindre skal man spise)

8-11-2011

1 time startede med at Anette spurgte om sund mad er dyrt
og det var der delte meninger om. Nogle mente ja, hvis man ville have varieret
sundt mad. Andre mente nej, hvis man handlede med forstand. Derefter viste hun
os et en rødkål og ville vide om hvad man kunne bruge det til. Det vejede 2,5
kilo og minus rod 1,7, det er meget "mad". Anette kom ind på de emner
vi skal kunne under temaet " Diabetes- fremtidens folkesygdom.

Derefter afsluttede vi kroppens 10 funktioner, derunder:
Huden, som består af flere forskelligt cellevæv og er et stærkt organ. Huden
skal beskytte kroppen fra ydre farer og så regulerer huden kroppens temperatur.
Huden er utrolig følsom over for berøring, temperatur og tryk.

Så gennemgik vi forplantningssystemet: Kvindens Vagina med
de indre og ydre organer, æggestokke, æggeledere og livmoderen.
Manden med Penis og testikler. Han producerer omkring 100 millioner sædceller i døgnet. De
bliver hovedsageligt brugt til forplantning og fornøjelse.

2 time startede vi med at snakke om de 10 organsystemer og
derefter skulle vi bruge 5 minutter til at skrive op hvad vi havde lært om
kroppen.
Dernæst kiggede vi på nogle forskellige kurver (figur) om
dødsårsager for både mænd og kvinder fra år 1920 til 2000. Det er vigtigt at vi
lærer at læse kurverne fordi de forekommer ofte til eksamen og vi skal kunne
forklarer ud fra dem. Den anden kurve omhandlede den gennemsnitlige levealder
for mænd og kvinder 1840 - 2000 i Danmark. Med den afsluttede vi timen.

Undervisning d. 2/11/11

Vi blev først oplyst om, at afleveringen til næste uge er

skubbet mindst 14 dage frem.

Dagens program:
0) Aflevering
1) Organsystemerne, kursistoplæg
2) Dødsårsager

Derefter gik vi i gang med fremlæggelserne vi forberedte sidste gang vi havde biologi, dog med stærkt mandefald. Vi hørte om kredsløbet og hvordan ilt bliver ført rundt i kroppen med blodet. Vi hørte om urinvejssystemet og nyrerens betydning, og dette førte til spørgsmål om transplantation af organer i tilfælde af sygdom. Nervesystemt tog Anette sig af, og vi hørte om de forskellige sanser og rygmarvens betydning. Hun malede en smukt billede af en hånd på en tændt kogeplade ;-)

Afslutningsvis fik vi lidt at vide om sansernes vigtighed, og under det blev nævnt sygdomme som rammer nervesystemet såsom parkinson, atzimers og skelrose. Snakken kom dog også ind omkring elektrochock i tilfælde af f.eks. dyb depression. Vi gik videre til hormonsystemet og fik hypofysen, bugspytkirtlen og binyrene placeret i torsoen på katetret. Dernæst gav vi os til at snakke om de problemer hormonsystemet giver hvis det ikke virker, og vi hørte dagens synonym for en person født i begge køn: "afroditer".

Efter pausen fik vi et oplæg om luftvejssystemet. Systemet blev sammenlignet med en bilmotor, og dernæst kom vi ind på kroppens rensning af luftvejene og det overarbejde det kommer på når man f.eks. er forkølet. Vi sprang videre til skelettet og fandt ud af vi bruger det til at holde os oprejst, men også for at beskytte vores organer som f.eks. ribenene passer på vores lunger. Vi gik videre til immunsystemet og hørte om milten og lymfesystemets betydning. Herefter tog vi en omgang fri snak om blodlegemer, blodplader og blødere. De sidste to oplæg er blevet gemt.

Vi fandt i flere tilfælde ud af at Lone ligger lumske planer ;-)

Spørgsmål til stoffet og spørgsmål til biologi i hverdagen

I kan nu lave indlæg, hvis I har spørgsmål eller diskussionsemner til biologi. Jeg har lavet 2 etiketter. Den ene hedder "Spørgsmål til stoffet", som kan handle om lektien, begreber, emner i timerne o.l., altså noget, der er direkte relateret til undervisningen og kernestoffet. Den anden hedder "Spørgsmål til biologi i hverdagen", der kan være, hvad som helst I møder på i hverdagen, der handler om biologi. For at gøre det overskueligt, skal I i overskriften være tydelige med, hvad I spørger om. Husk at lægge jeres indlæg under etiketten "Spørgsmål til stoffet" eller "Spørgsmål til biologi"
Alle er velkomne til at stille spørgsmål som indlæg og svare i kommentarfeltet. Når I svarer hinanden i "Spørgsmål til biologi i hverdagen", er det en god idé at skrive jeres kilder på eller på anden vis giver udtryk for, hvor I har jeres viden fra.
Go´fornøjelse :)