Spørgsmål til stoffet og spørgsmål til biologi i hverdagen

I kan nu lave indlæg, hvis I har spørgsmål eller diskussionsemner til biologi. Jeg har lavet 2 etiketter. Den ene hedder "Spørgsmål til stoffet", som kan handle om lektien, begreber, emner i timerne o.l., altså noget, der er direkte relateret til undervisningen og kernestoffet. Den anden hedder "Spørgsmål til biologi i hverdagen", der kan være, hvad som helst I møder på i hverdagen, der handler om biologi. For at gøre det overskueligt, skal I i overskriften være tydelige med, hvad I spørger om. Husk at lægge jeres indlæg under etiketten "Spørgsmål til stoffet" eller "Spørgsmål til biologi"
Alle er velkomne til at stille spørgsmål som indlæg og svare i kommentarfeltet. Når I svarer hinanden i "Spørgsmål til biologi i hverdagen", er det en god idé at skrive jeres kilder på eller på anden vis giver udtryk for, hvor I har jeres viden fra.
Go´fornøjelse :)

Kroppens organsystemer

Et skema, der kan bruges til at arbejde med kroppens organsystemer

https://docs.google.com/document/d/1T72QJBr-oX2U5O8yI84Z5JEQjul_kmZ79zI11HLsRMs/edit

26.10.11 Blog-log

Vi startede timerne med at snakke lidt om bloggen, omkring hvordan det er vores plan at den skal bruges. Samtidig er det meningen, at for hver gang vi har haft biologi, så er det en eller to der skal skrive en slags dagbog over timerne, så folk til enhver tid kan gå ind og se hvad der er foregået i timerne.

Vi har snakket videre om sund kost, omkring hvor mange fristelser der er rundt omkring, fx når man går forbi en bager, som selvfølgelig dufter af kage, hvilket giver os en stor lyst til noget usundt. Men hvis bare man har en stor viljestyrke, så kan man sagtens stå i mod.

Det er ikke fordi, det at tage et stykke kage kan skade en på den måde så længe man bare sørger for at forbrænde de kalorier man har fået fra den, ved hjælp af evt. motion. Desværre er der mange der ikke går så meget op i at få motioneret, det gælder både for folk der er slanke og dem der er har lidt mere på sig.

Spiser man for usundt kan det medføre sygdomme, fx diabetes, som er vores overordnede emne.

I 2. lektion fik vi omkring 10 minutter til at udfylde et skema over organsystemer, enten i grupper eller hver for sig.

Da de 10 minutter var gået fik vi tildelt et organ, som vi skulle skrive om i 10 minutter mere, hvor vi skulle gå i dybten med det, som skal fremlægges.

25.10.11 Blog-log

Der var en ultra kort præsentation af det kommende emne "Diabetes -fremtidens folkesygdom?", hvor der blev præsenteret at emnet omhandler kost(ernæring), fordøjelsesystemet og diabetes type 2.

Derefter en kort præsentation af Anettes master projekt, der omhandler skriftlighed i biologiundervisningen. Omdrejningspunktet i projektet er, hvordan man bliver bedre til biologi ved at skrive i flere forskellige sammenhænge i biologi både for sig selv og for andre. I den forbindelse er der bl.a. oprettet denne blog. Der er allerede fokus på at bruge skriftlighed i undervisningen bl.a. ved hurtigskrivning, figurtekster og småskriverier. I det kommende projekt kommer der yderligt en fokusering af processkrivning. Præsentationen var efterfulgt af en kursistundersøgelse via et link på LUDUS.


2. lektion begyndte med en hurtigskrivning (10 minutter) over temaet "hvad er sund kost?" Efterfølgende blev klassen delt i 4 grupper og skulle diskutere og komme frem til en fælles forståelse for, hvad sund kost er (se opgaven i indlægget "Hvad er sund kost?"). Der blev diskuteret i grupperne og arbejdet endte med et indlæg pr gruppe.


Undrende spørgsmål: Hvordan kommer man fra viden til handling. Mit umiddelbare indtryk af diskussionerne i grupperne og efterfølgende indlæg på bloggen er, at mange godt ved, hvad der er sundt, men hvordan lever man efter den viden, således man faktisk også spiser sundt? Mon nogen på holdet fik revideret deres opfattelse af hvad der er sundt at spise?

Sund kost

Grøntsager, fisk, 2-3 l vand, frugter, mørk chokolade, nødder, mælkeprodukter, fuldkornsprodukter, det rigtige fedt, Spis hver tredje timer, motion, proteiner.



Alt i alt er alt sundt i de rigtige mængder. Dog er det vigtigt at undgå E-stoffer tilsætningsstoffer og konsiverings midler. Det kommer også an på om vi har med et sportsmenneske at gøre, eller en som ikke forbrænder så meget.

Sarah-Louise, Charlotte, Sofie, Ditte, Michael.

Sund kost er varieret kost.

Sund kost er varieret kost og at spise med mådehold. Man kan tage udgangspunkt i den nye kostpyramide.

kød med lav fedtprocent og upaneret.

Æg, ,

Fisk

Frugter men ikke for mange da der er frugtose i max 3 om dagen.

Grøntsager alt hvad man kan men ikke kartofler.

Nødder,

Vegatabilske olier.

Mælkeprodukter under 1,5 %

Rugbrød, klidbrød,knækbrød, fuldkornsprodukter.

Friske krydderurter.

Masser af vand ca. 3 L om dagen

Man skal have fedt men de umættede og fler umættede.

Man skal have salt men ikke for meget.

Man skal undgå for mange kulhydrater ( Hvidt brød, ris, pasta)

Man skal selvfølgelig også motionerer. Des mere man motionerer des mere skal man spise.

Dilber, Olivier,Henrik, Elsebeth

En varieret kost ..

Sund mad er en varieret kost, hvor der spises efter kroppens behov.

Sund kost

Daglig kost menu...

600 gr. frugt og grønt hver dag (så er der ikke plads til alt det usunde)

Spis groft varieret

Spis fisk 2 gange om ugen

Fede fisk - sund fedt (laks, sild, makrel)

det sunde fedt - umættet fedt (rapsolie, olivenolie)

Spis 25% af det samlede energi indtag om morgenen.

6 måltider om dagen

2 liter væske (mindst) i døgnet

Begræns sukker og fedt i den daglige kost

Magert kød og pålæg uden synlig fedt

Minimum af salt

Alkohol max 7 genstande for kvinder og 14 for mænd, pr. uge

Husk vitaminer og mineraler

½ liter mager mælk pr. dag og højest 1½% fedt

Kog gerne i stedet for at stege

Lav ikke sovs af stegefedt

Lav en tallerken model for at få nok grønt i kosten (både kartofler + salat og kogte grønsager

Rugbrød hver dag - uden for mange fede kerner, evt. groft brød...

For børn og unge er 1 times bevægelse vigtigt og ½ time for voksne, for at få forbrændingen i kroppen i gang . Man skal heller ikke indtage mere mad end man forbrænder.

Jytte, Jack, Karol, Kenth

Hvad er sund mad?!

Sund mad kan fortolkes på mange måder, og der er mange meninger og holdninger omkring det.
Sammen med sund mad, følger motion og en revidering af måltider og potioner.
Vi får alle konstant nye informationer ind i hverdagen omkring kost og velvære og meninger om hvordan vi skal se ud og hvad vi skal spise er mange.
Eks på sund mad:

-Sund mad kan være kød, da det er proteiner, og især mennesker med fedmeoperationer skal spise kød og æg for at opnå de ønskede mængder proteiner
-Frugt; Ifølge sundhedsstyrelsen skal i spise 6 om dage, hvor et af dem kan erstattes af et glas juice, det er dog ikke lige meget hvilke frugt det er, da fx bananer indeholder flere kalorier end fx æbel
-Grønsager, salat; Grønt er sundt, og ifølge flere eksperter skal tallerknen være halv fyldt med dette, og kun 1/3 af kød og en 1/3 af fx ris eller pasta
-Kartofler; De har for nylig fundet ud af, at kartofler er sundt, eller i hvert fald sundere end vi før troede.
-KAFFE! Jeg ved godt det ikke er helt rigtig, men der er kun 0,02 kcal pr kop, så det feder da ikke:-)
-Mindre portioner; Man kan vel godt sige at det også høre til under sund mad, for indholdet af manden er ligegyldig, hvis man alligevel fylder tallerknen mange gange.
-Mælk; Det er sundt for knogler og negle. Men selv om man skal huske at drikke mælk, skal man stadig have i baghovedet, at der er 40 kcal i pr. 100 ml.
-Mad med lav kcal-indhold og høj protein indhold. Dette mix høre til den sunde del, men selvfølgelig spiller der også andre ting ind, men det er dog en regel man kan huske.
-LIGHT-VARER ER IKKE ALTID DE SUNDESTE!

Og selvfølgelig man huske de 2 liter vand om dagen (test selv om du drikker nok; Er dit tis gult/ mørkt, så drikker du IKKE nok).

Gruppe: Lone, Helle, Trine og Liselotte

Velkommen!

Velkommen til din ny bio-blog. Du får nærmere instruktion og anvendelse, når vi mødes igen :)

Hvad er sund mad?

Diskuter i grupper af fire personer jeres forståelse af sund mad og sundhed.

Skriv derefter et indlæg, hvor I giver jeres forklaring på, hvad sund mad er og sundhed i en bredere forståelse. I skal udgive jeres indlæg under etiketten "sundhed".

Skriv til sidst i indlægget, hvem gruppens medlemmer er, så alle kan se, hvem de diskuterer med.

Læs hinandens oplæg. I første omgang skal I ikke kommentere, det gør vi senere i forløbet.

Blog-log efter lektionerne

Skriv et referat af lektionerne på skift og parvis. I skal skrive, hvad der foregik i timen, og hvad I fik ud af det fagligt.I er velkomne til at supplere med undrende spørgsmål, supplerende oplysninger eller eftertænksomheder.

Vi aftaler fra gang til gang på klassen, hvem der laver et indlæg fra timen.

De andre på holdet svarer i kommentarfeltet.

DNA-oprensning

Indledning

DNA er en forkortelse af den engelske betegnelse: DeoxyriboNucleic Acid). PÅ dansk kalder vi DNA for deoxyribonukleinsyre, kernesyre eller arvemassen. DNA er et kædeformet makromolekyle (stort molekyle), der udgør arvematerialet i alle levende organismer og i mange virus. I organismer med en cellekerne (nukleus) findes DNA hovedsagelig i denne, heraf navnet nukleinsyre (kernesyre).

Mange teknikker inden for bioteknologi starter med at DNA isoleres. DNA-tests bruges bl.a. i faderskabssager og i kriminalsager hvor en gerningsmand skal identificeres. Disse DNA-tests virker fordi hvert menneskes DNA er unikt – lige som et fingeraftryk.

Stort set alle celler indeholder DNA. Kun få specialiserede celler indeholder ikke DNA – et eksempel på sådanne er røde blodlegemer.

Denne øvelse er en generel metode der kan anvendes på mange forskellige celletyper.

Metoden går ud på at plantematerialet, her kiwifrugt, nedbrydes mekanisk til mindre dele. Derefter nedbrydes cellevægge og membraner med et detergent (opvaskemiddel) og NaCl. Filtrering adskiller celledele fra DNA og de proteiner der er opløst i væskefasen. Til sidst udfældes DNA i kold ethanol.

DNA-Molekyle

Materialer til celle ekstrakt

·  100 g skrællet kiwifrugt

·  Skarp kniv

·  Skærebræt

·  250 mL bægerglas

·  Glasspatel

·  10 mL opvaskemiddel

·  3 g NaCl

·  Ca. 100 mL destilleret vand

·  Vandbad 60°

·  Isbad 0° (kar med koldt vand og isterninger)

·  Blender

·  Tragt med filterpapir

·  200ml konisk kolbe

Materialer til DNA oprensning

·  stort reagensglas med stativ

·  ca.10 mL celle ekstrakt

·  ca. 10 mL iskold 96 % ethanol direkte fra fryseren

·  Glasspatel eller anden tynd stav

Metode

Rapportvejledning

Formål

Formålet med øvelsen er at oprense DNA fra planteceller

Teori

I skal IKKE skrive teori som svar i en punktopstilling, men som en sammenhængende tekst på korrekt dansk, hvor de enkelte punkter inddrages/besvares

·         Lav en skitse over en plantecelle, med angivelse af cellevæg, cellemembran, kernemembran og arvematerialet.

·         Hvad er DNAs funktion?

·         Arvematerialets opbygning tegnes og beskrives kort.

·         Hvilke grundstoffer er DNA opbygget af?

Hypotese

Vi forventer, vi med øvelsen kan se små DNA-stykker i ethanolfasen i vores reagensglas.

Materiale

Materialer til celle ekstrakt

·  100 g skrællet kiwifrugt

·  Skarp kniv

·  Skærebræt

·  250 mL bægerglas

·  Glasspatel

·  10 mL opvaskemiddel

·  3 g NaCl

·  Ca. 100 mL destilleret vand

·  Vandbad 60°

·  Isbad 0° (kar med koldt vand og isterninger)

·  Blender

·  Tragt med filterpapir

·  200ml konisk kolbe

Materialer til DNA oprensning

·  stort reagensglas med stativ

·  ca.10 mL celle ekstrakt

·  ca. 10 mL iskold 96 % ethanol direkte fra fryseren

·  Glasspatel eller anden tynd stav

Metoder

Se øvelsesvejledningen

Resultater

·         Tegn reagensglasset og angiv fasen med celle ekstrakt og ethanolfasen. Angiv hvor DNA’et kan observeres.

Diskussion

I skal IKKE skrive diskussionen som svar i en punktopstilling, men som en sammenhængende tekst på korrekt dansk, hvor de enkelte punkter inddrages/besvares

·         Kig på din tegning af cellen. Hvilke ’barriere’ skal ødelægges for at få DNA’et ud af cellen?

·         Hvordan ødelægges disse ’barriere’ i forsøget?

·         Hvorfor er cellens DNA pakket så godt ind bag alle disse ’barrierer’?

·         Hvad kan man mon bruge isoleret DNA til?

Konklusion

·         Holder jeres hypotese, hvorfor/hvorfor ikke?

Litteratur

·         Forfatter, titel, forlag, udgivelsesår, evt. sidetal

Proteinsyntesen

DNA

Proteinsyntesen som figur

Figuren er gennemgået og diskuteret parvis på holdet.