tirsdag den 10. januar 2012

Følgesygdomme type 2

Hjertekarsygdom
Diabetikere har en
forhøjet risiko for at få åreforkalkning og dermed hjertekarsygdomme, og
hjertekarsygdom er den hyppigste dødsårsag hos diabetikere. Åreforkalkningen
betyder, at der er aflejret fedt og døde celler i blodårerne, hvilket giver
risiko for forsnævring af blodårerne, men også risiko for blodpropper, hvis det
aflejrede materiale går løs. Der er en række risikofaktorer, som man skal være
opmærksom på i forbindelse med åreforkalkning og hjertekarsygdomme. Det drejer
sig om:
·
Forhøjet
langtidsblodsukker
·
Overvægt
·
Rygning
·
Forhøjet
blodtryk
·
Forhøjet
kolesterol
·
Manglende
motion
·
Fed
mad
Årsag
Diabetes giver i sig selv en øget
risiko for åreforkalkning. Det skyldes blandt andet det forhøjede blodsukker,
og at andre risikofaktorer som f.eks. forhøjet blodtryk ofte virker mere
aggressive hos diabetikere. Derfor stræber diabetikere efter et lavere
blodtryksmål end personer uden diabetes.

Nervekomplikationer
Ved diabetisk neuropati sker der en varig beskadigelse af
nerverne til hud, muskler og/eller indre organer. I værste fald kan nerverne gå
til grunde.
Nervesystemet kan inddeles i det sensoriske, motoriske og
autonome nervesystem, og nerveskaderne inddeles efter, hvor i nervesystemet de
rammer
Årsag
Man kender ikke den egentlige
årsag til diabetisk nervesygdom, men man ved, at der er en klar sammenhæng
mellem blodsukkerregulationen og risikoen for udvikling af sygdommen.
Et dårligt reguleret blodsukker
øger risikoen for neuropati, mens et velreguleret blodsukker og en sund
livsstil kan hæmme udviklingen. Rygning og overvægt kan også øge risikoen for
at udvikle følgesygdommen. Desuden kan arvelighed spille en rolle.
Blodet transporterer blandt andet
ilt rundt til kroppens celler. En hyppig følgesygdom til diabetes er en
ødelæggelse af kroppens små blodkar. Beskadiges de blodkar, der forsyner
nervecellerne med blod, kan det føre til, at nervecellerne kommer til at lide
af iltmangel, hvorved de går til grunde.

Nyrer
Ved diabetisk nyresygdom er det
blodkarnøglerne, der ødelægges. Blodkarnøglerne erstattes med arvæv, og det
betyder, at nyrerne begynder at fungere dårligere, og der kommer æggehvidestof
i urinen.
Begyndende diabetiske nyresygdom
kaldes også mikro-albuminuri.
Mere fremskreden diabetisk nyresygdom kaldes også makro-albuminuri.
De færreste diabetikere udvikler
nyresvigt på grund af diabetisk nyresygdom. Får man nyresvigt, er det
nødvendigt med enten dialyse eller en nyretransplantation.
Årsag
Nyrerne bliver beskadiget af en
dårlig reguleret diabetes. Når nyreblodkarnøglerne beskadiges, bliver de
utætte, således at albumin bliver udskilt i urinen. Hvis dette ikke bliver
behandlet, bliver flere blodkarnøgler beskadiget, og endnu mere albumin vil
blive udskilt i urinen.
Også udskillelsen af
affaldsstoffet kreatinin stiger, når nyrerne beskadiges. Måling af kreatinin
kan dog ikke anvendes til at opdage begyndende diabetisk nyresygdom.
Desuden øger rygning risikoen for
diabetisk nyresygdom. Bortset fra dette ved man endnu ikke hvorfor, nogle
diabetikere udvikler diabetisk nyresygdom, mens andre ikke gør. Man ved dog, at
arvelighed også er en faktor.

Øjne
Ved diabetisk øjensygdom
(retinopati) sker der forsnævringer i øjets små blodkar, som kan give nedsat
blodforsyning og blødninger på øjets nethinde. Dette kan føre til nedsat syn og
i værste fald blindhed. Derfor er regelmæssig kontrol af øjnene vigtig, så
begyndende skader opdages tidligt. Diabetikere har også en øget risiko for at
udvikle grå stær. Du bør få undersøgt dine øjne én gang årligt.

Fødder
Som diabetiker er det vigtigt, at
du passer godt på dine fødder. Fodsår er en komplikation, du skal tage meget
alvorligt både hos type 1- og type 2-diabetikere. Sårene kan optræde både på
tæer, fødder og underben. Fodsår kan medføre alvorlige infektioner, der i
sidste ende kan føre til amputationer.
Årsag
Der kan være flere forskellige
årsager til, at man udvikler fodsår. Det er især et for højt blodsukker og et
dårligt kredsløb, der hæmmer helingen af sår. Men andre relaterede følgesygdomme
som åreforkalkning og nervesygdom spiller også ind.
Et for højt blodsukker kan
efterhånden bevirke, at nervesystemet og blodomløbet bliver ødelagt. Det giver
sig først udsalg i de små forgreninger, som ligger længst væk fra rygmarv og
hjerte. Derfor rammes fødderne oftest først og hårdest.

Ingen kommentarer: