Evolution

Til dette emne har I to artikler samt en powerpoint med begreberne forklaret i andre sammenhænge. Det ligger på Ludus

Sprørgsmål 1 - Type 2 Diabetes

Type 1 diabetes

Type 2 Diabetes er et stigende sundhedsproblem i Danmark. Omkring 150.000 danskere har sygdommen, og antallet stiger med 10.-15.000 årligt.

Med udgangspunkt i vedlagte figurer skal du

• Redegøre for normalt kulhydratforbrænding og hvordan blodsukkeret holdes stabilt
• Forklare hvilke årsager der forhindrer et stabilt blodsukkerniveau hos type 2 diabetikere
• Diskutere hvilke årsager, der er til type 2 diabetes, og hvordan problemerne kan løses fremadrettet

Der skal i besvarelsen tages udgangspunkt i vedlagte figurer

Gestationel diabetis - Graviditets sukkersyge

Årsag
Graviditets sukkersyge ( gestationel diabetes) er en reaktion som opstår når den gravide kvinde ikke kan udligne den øget belastning af sukkerstofskiftet som er en konsekvens af hormonændringer. Det er i moderkagen disse hormon ændringer sker og behovet for insulin er stigende og ikke alle kvinder kan øge produktionen af insulin som bugspytkirtlen udskiller. Det vil sige at hun bliver insulinresistens. Efter fødslen forsvinder sukkersygen igen men halvdelen af kvinderne har øget risiko for at udvikle diabetes type 2 indenfor de efterfølgende 10 år. Kviden skal helst fortsætte med den sunde livsstil. Det er ikke vægten der afgøre om hun får diabetes, men kosten.

Symtomer
Symtomerne er de samme som Type 2 diabetes: Tørst, øget vandladning, træthed, vægttab. Andre følgevirkninger for kvinden kan være for højt blodtryk, svangersskabsforgiftning og for tidlig fødsel. Der er også øget risiko for meget kompliserede fødsler og kejsersnit pga. barnets størrelse.
Sygdommen i tal
Omtrent 1800 gravide kvinder får graviditetssukkersyge og det svarrer til ca. 2% og eksperterne mener at tallet er stigende. Det er med andre ord hver 5 kinde der udvikler graviditetssukkersyge. Nogle gange har den gravide ingen symtomer eller på grund af at graviditeten har så mange kropslige forandringer, lægger den gravide ikke mærke til symtomerne.

Risikogruppen
- Overvægtige (BMI over 27)
- Kvinder over 37 år
- Hvis der er sukkersyge i familien
- Hvis den gravide tidligere har født et barn over 4500g
- Hvis den gravide tidligere har haft graviditetssukkersyge
- Hvis den gravide tidligere har født et dødsfødt barn
- Hvis den gravide har et højt sukkerindhold i urinen
Vigtigt er at den gravide ikke tager for meget på under graviditeten.

Glucosebelastningstest
Hvis der er en formodning om sukkersyge bliver der fortaget en glukosebelastningstest. Der skal den gravide drikke en sukkeropløsning for at se om den gravide kan omsætte glukosen i kroppen. Testen tager omtrent 2 timer. I graviditeten bliver man testet 2 gange. 1 gang i uge 14 - 20 og igen i uge 27 - 30.
Behandling
Behandlingen er en sund livsstil med 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider. Man skal spise fuldkornsprodukter i stedet for hvidt brød. Man skal spise mange grøntsager og 2-3 stk. frugt om dagen. Man skal holde sig til fedtfattige mælkeprodukter. Magert kød og fisk er at fortrække. Man skal undgå slik og kager. Og sidst men ikke mindst skal man dyrke motion. I en del tilfælde er det nødvendig med insulinbehandling.

Konsekvenser for barnet
Det er ikke uden risiko for barnet hvis moderen har sukkersyge. De hyppigste problemer er et stort barn, barnet har lavt blodsukker og gulsot. Andre meget alvorlige konsekvenser kan være at barnet dør under fødslen eller lige efter. Der har også været misdannelser hos barnet men det er heldigvis sjældent. Hver 5 barn får diabetes type 2 i en tidlig alder. Kvinden skal holde blodsukkeret stabilt for des højere tallet er des større risiko har barnet for at udvikle diabetes. Barnet har også risiko for at blive et overvægtigt barn.

Denne kvinde vidste ikke at hun havde for højt blodsukker før hun blev gravid og hendes baby døde 3 dage efter fødslen. Dødsfaldet er grundet hjertefejl og nyresvigt pga for højt blodsukker under moderens graviditet. Barnet tissede ikke en eneste gang i de 3 dage han levede for hans nyre virkede ikke. Barnet blev forløst i uge 36 og vejede 4200 g. En normal vægt for et nyfødt barn i uge 40 ligge imellem 3100g og 3800g.


Kilder
Sundhed.dk
Baby.dk
Diabetes.dk

Lavet af Elsebeth

Følgesygdomme type 2

Hjertekarsygdom
Diabetikere har en
forhøjet risiko for at få åreforkalkning og dermed hjertekarsygdomme, og
hjertekarsygdom er den hyppigste dødsårsag hos diabetikere. Åreforkalkningen
betyder, at der er aflejret fedt og døde celler i blodårerne, hvilket giver
risiko for forsnævring af blodårerne, men også risiko for blodpropper, hvis det
aflejrede materiale går løs. Der er en række risikofaktorer, som man skal være
opmærksom på i forbindelse med åreforkalkning og hjertekarsygdomme. Det drejer
sig om:
·
Forhøjet
langtidsblodsukker
·
Overvægt
·
Rygning
·
Forhøjet
blodtryk
·
Forhøjet
kolesterol
·
Manglende
motion
·
Fed
mad
Årsag
Diabetes giver i sig selv en øget
risiko for åreforkalkning. Det skyldes blandt andet det forhøjede blodsukker,
og at andre risikofaktorer som f.eks. forhøjet blodtryk ofte virker mere
aggressive hos diabetikere. Derfor stræber diabetikere efter et lavere
blodtryksmål end personer uden diabetes.

Nervekomplikationer
Ved diabetisk neuropati sker der en varig beskadigelse af
nerverne til hud, muskler og/eller indre organer. I værste fald kan nerverne gå
til grunde.
Nervesystemet kan inddeles i det sensoriske, motoriske og
autonome nervesystem, og nerveskaderne inddeles efter, hvor i nervesystemet de
rammer
Årsag
Man kender ikke den egentlige
årsag til diabetisk nervesygdom, men man ved, at der er en klar sammenhæng
mellem blodsukkerregulationen og risikoen for udvikling af sygdommen.
Et dårligt reguleret blodsukker
øger risikoen for neuropati, mens et velreguleret blodsukker og en sund
livsstil kan hæmme udviklingen. Rygning og overvægt kan også øge risikoen for
at udvikle følgesygdommen. Desuden kan arvelighed spille en rolle.
Blodet transporterer blandt andet
ilt rundt til kroppens celler. En hyppig følgesygdom til diabetes er en
ødelæggelse af kroppens små blodkar. Beskadiges de blodkar, der forsyner
nervecellerne med blod, kan det føre til, at nervecellerne kommer til at lide
af iltmangel, hvorved de går til grunde.

Nyrer
Ved diabetisk nyresygdom er det
blodkarnøglerne, der ødelægges. Blodkarnøglerne erstattes med arvæv, og det
betyder, at nyrerne begynder at fungere dårligere, og der kommer æggehvidestof
i urinen.
Begyndende diabetiske nyresygdom
kaldes også mikro-albuminuri.
Mere fremskreden diabetisk nyresygdom kaldes også makro-albuminuri.
De færreste diabetikere udvikler
nyresvigt på grund af diabetisk nyresygdom. Får man nyresvigt, er det
nødvendigt med enten dialyse eller en nyretransplantation.
Årsag
Nyrerne bliver beskadiget af en
dårlig reguleret diabetes. Når nyreblodkarnøglerne beskadiges, bliver de
utætte, således at albumin bliver udskilt i urinen. Hvis dette ikke bliver
behandlet, bliver flere blodkarnøgler beskadiget, og endnu mere albumin vil
blive udskilt i urinen.
Også udskillelsen af
affaldsstoffet kreatinin stiger, når nyrerne beskadiges. Måling af kreatinin
kan dog ikke anvendes til at opdage begyndende diabetisk nyresygdom.
Desuden øger rygning risikoen for
diabetisk nyresygdom. Bortset fra dette ved man endnu ikke hvorfor, nogle
diabetikere udvikler diabetisk nyresygdom, mens andre ikke gør. Man ved dog, at
arvelighed også er en faktor.

Øjne
Ved diabetisk øjensygdom
(retinopati) sker der forsnævringer i øjets små blodkar, som kan give nedsat
blodforsyning og blødninger på øjets nethinde. Dette kan føre til nedsat syn og
i værste fald blindhed. Derfor er regelmæssig kontrol af øjnene vigtig, så
begyndende skader opdages tidligt. Diabetikere har også en øget risiko for at
udvikle grå stær. Du bør få undersøgt dine øjne én gang årligt.

Fødder
Som diabetiker er det vigtigt, at
du passer godt på dine fødder. Fodsår er en komplikation, du skal tage meget
alvorligt både hos type 1- og type 2-diabetikere. Sårene kan optræde både på
tæer, fødder og underben. Fodsår kan medføre alvorlige infektioner, der i
sidste ende kan føre til amputationer.
Årsag
Der kan være flere forskellige
årsager til, at man udvikler fodsår. Det er især et for højt blodsukker og et
dårligt kredsløb, der hæmmer helingen af sår. Men andre relaterede følgesygdomme
som åreforkalkning og nervesygdom spiller også ind.
Et for højt blodsukker kan
efterhånden bevirke, at nervesystemet og blodomløbet bliver ødelagt. Det giver
sig først udsalg i de små forgreninger, som ligger længst væk fra rygmarv og
hjerte. Derfor rammes fødderne oftest først og hårdest.

Michael, dennis oplæg diabetes type 1

Kroppens biologiske årsag til type 1 Diabetes:

Dette er en sygdom, hvor i at kroppen ikke selv er i stand til, at producere hormonet insulin. Hormonet insulin bruges af kroppens celler til at optage blod glukose ”blodsukker”. Når man lider under denne lidelse, så kan den ikke optage nok blod glukose, og man kan derfor ikke få den fornødne energi ud til cellerne.

Bugspyttekirtlen er den organisme i kroppen, som producere hormonet insulin, og hvis denne ikke længere producere dette hormon, bliver man nød til at få sprøjtet insulin ind i kroppen, og dette er tilfældet ved diabetes 1, som man oftest også referer til som den insulin krævende diabetes.

Man kan drage et parallel til den verden vi kender ved, at betegne cellen, som en skatte kiste, hvor guldmønterne inden i er energi. Nøglen til skattekisten er hormonet insulin, og blod glukosen er guldmønter, som vil ind og fylde kisten op, så den får ny energi. Hvis nøglen (insulinen) ikke er til stedet, så kan skattekisten ikke blive åbnet, og der bliver ikke tilføjet for ny energi, og guldmønterne (blod glukosen) fortsætter bare rundt i blod banerne, og ender med at blive skilt ud af urinvejene.

Her har vi et link til en animation, hvor man kan se hvad der sker med blod glukosen, når cellerne ikke er åbne til at modtage blod glukosen:

http://www.mydr.com.au/diabetes/animation-type-1-diabetes

Type 2 diabetes - Hvorfor får man det?

Før i tiden kaldte man det gammelmandssukkersyge, men det er i dag gået hen og blevet en livsstils-sygdom, da man fandt ud af at også yngre mennesker kunne få det. Når yngre mennesker får type 2 diabetes er det oftest overvægt der er årsagen grundet inaktivitet og dårlige kostvaner.

Denne type diabetes er ikke insulin krævende, da kroppen i forvejen danner den normale insulinmængde, som på længere sigt gør kroppen insulinresistent. Dette gør samtidig at cellerne ikke kan optage tilstrækkelig glukose fra blodet, derfor skal kroppen af med det på anden vis. Nyrerne optager sukkeret, og det kommer derfor i urinen, det er med til at sukkersyge bliver kaldt diabetes mellitus, da mellitus betyder sød. Kroppens fedt- og kulhydratsstofskifte kommer ud af balance, og derved bliver nyrerne overbelastet.

Nogle af de mest kendte følgesygdomme er blodpropper, nyrer- og øjenskader, sår på benene og døde tær (man mister blodtilførsel til benene).

Man bør måle sit blodsukker regelmæssigt, når man har type 2 diabetes, helst 2-3 gange ugentligt. Ved en normal person ligger blodsukkeret på 4-7 mmol/l før måltiderne, mindre end 10 mmol/l efter måltidet (cirka 1½ time) og omkring 6-8 mmol/l ved sengetid. Hvis blodsukkeret ligger over 10 mmol/l 2 timer efter et måltid, har man muligvis sukkersyge.

Udover diæt kan man på en reducering af mavesækken, som kaldes en gastrisk bypass, hvor mavesækken formindskes og skæres efter 12fingertarmen. Så påsætter man den nye lille mave på tyndtarmen. Den resterende del påsættes en meter længere nede på tyndtarmen da, den bliver liggende inde i kroppen og skal derfor af med mavesyrer og dvs.

Ved at man får en Gastrisk bypass, bliver maden kemisk delt særlig meget i mavesækken da den er blevet mindre, men det gør den i tyndtarmen. Så sker der en reaktion i tyndtarmen at den skal danne GLP1 så sender den et signal til bugspytkirtlen om at den skal danne Insulin - Denne reaktion gør at mange med sukkesyge vågner op dagen efter denne operation, næsten uden sukkersyge.

Kilder:

http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/diabetesblodsukker.htm

http://www.diabetes.dk/

Camille, Thomas, Ronni og Charlotte

Den 4.januar 2012

I dag er der arbejdet i grupper med emner onkring diabetes. Man kan se grupper og emner under "Diabetes små projekter".

Næste gang skal de forskellige grupper holde oplæg.

Diabetes -små projekter

I skal arbejde med et fokuspunkt indenfor overskriften "Diabetes" og holde et oplæg på klassen. I må arbejde i grupper eller enkeltvis. Vi koordinerer fokuspunkterne, således I forhåbentligt arbejder med noget I gerne vil :)
I skal fremlægge tirsdag den 10.januar 2012

Krav til produkt:
I skal i jeres fremlæggelse have mindst en illustration/figur/animation

I skal have styr på jeres kilder (altså lave en liste med kilder)

I skal have en biologifaglig vinkel på fokuset -altså I skal gå i dybden og kunne forklare sammenhænge

I skal lave et indlæg på bloggen med hovedpunkterne i jeres oplæg, hvor I også indsætter illustration/figur/animation og litteraturliste

Grupper og emner:

Michael, Dennis, Olivier: Type 1 diabetes -biologiske årsager til sygdommen

Liselotte og Merete: Symptomer ved type 1 diabetes

Jytte: Fremtidig behandling af type 1 diabetes (kunstig bugspytkirtel)

Charlotte, Thomas, Ronni og Kamille: Type 2 diabetes -biologiske årsager til sygdommen

Henrik og Cecilie: Følgesygdomme ved type 2 diabetes

Elsebeth: Gradividetetsdiabetes

Vi gennemgår opgaven om blodsukkerregulering - Hvad kurverne viser.
Hvor stor mængden af sukker er i blodet i løbet af en dag - også kaldet blodsukker og blodglukose.
4-7 mmol/L skal blodsukkeret ligge på ved en normal person.

1.
a) glukose = monosakkarider. Monosakkariderne bliver optaget i tyndtarmen og videre ud i blodbanen. Derefter kaldes det blodsukker.
b) Mængden af glukose i blodet.
c) Se billede - pink streger. Når blodsukkeret falder, begynder vi at føle sult.

2.
a) Se billede - Grøn streg. Glykogen = GEN => kulhydratdepot. Dette glykogen dannes og oplagres i leveren (100g) og i musklerne (400-600g).

3. Se billede - blå streg. Man må bruge figur 44 i bogen s. 29.

4. Se billede - lilla streg. Glykagon = GON => hormon. Når kroppen ikke har mere glykogen, tager den fra depoter hvor der lagres glykagon.
Diabetes

5 minutters fri skrivning.

· Type 1: Kræver Insulin. Typisk fra ungdomsårene.
Følge: Blindhed, polekra (mister tæerne), hjertekarsygdomme, bevidstløshed.

· Type 2: Gammel mands sukkersyge. Denne er hvor man via fedme, dårlig kondition, for meget sukker indtagelse, får sukkersyge. Dette fjerner man med motion og et kostskema.
Øget fedt i blodet -> indvirkning på insulin.
Der er mange der ikke er diagnosticeret med denne sygdom. Det er primært type 2 dette sker.
Fedmeoperationer ved type 2, reducering af mavesækken.
Primært overvægtige (80 % er overvægtige)

· Graviditetssukkersyge

· Sekundær diabetes

Insulinen laves i bugspytkirtlen.