Tak for skoleåret!

Vandkvalitetsundersøgelse

Formålet med øvelsen er at vurdere forureningsgraden i et vandløb ved at undersøge dyrelivet (makro-index metoden).

Introduktion til øvelsen

De fleste vandløb er mere eller mindre forurenede. Forurening med nitrat vil medføre øget vækst af planter og især af alger. Når planter og alger dør, vil mikroorganismer nedbryde dem ved respirationsprocessen, der bruger ilt, og derfor vil nitratforurening medføre et øget iltforbrug.

Hvis iltforbruget i vandet er stort er iltindholdet lille, og det vil påvirke de organismer der lever i vandløbet.

Nogle organismer kræver mere ilt end andre, og ved at fange og undersøge dyrene i et vandløb kan man få et indtryk af forureningsgraden. Hvis der er mange iltkrævende dyrearter er vandet rent, og hvis der er få eller slet ingen iltkrævende dyrearter er vandet forurenet.

Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å eller en søs forureningsgrad, ved at se hvilke dyr der lever på det pågældende sted.

Fordelen ved at bruge denne metode er, at man får et indtryk af forureningsforholdene over en længere periode i modsætning til fysisk/kemiske målinger, der kun giver et billede af forureningen på prøvetagningstidspunktet.

Forureningsgraden er ofte et spørgsmål om, hvor meget ilt, der er til rådighed for de levende organismer. Ved stigende forurening vil den tilgængelige ilt-mængde blive mindre og mindre, og kun dyr med ”velfungerende” iltoptagende organer kan leve der.

Man bruger begrebet indikatordyr. Et godt indikatordyr skal have følgende karakteristika:

1) være stedfast (dyr der hurtigt kan bevæge sig over store afstande, kan blot flygte, hvis miljøet)

bliver for ubehageligt for dem og er derfor ikke noget godt indikatordyr).

2) nemt at fange

3) nemt at genkende

4) være jævnt fordelt i området

5) skal have et specifikt iltkrav (enten stort iltkrav eller lille iltkrav)

Teori

Husk I ikke skal skrive i punktform, selv jeg stiller spørgsmålene i punktform

·         Beskriv de biotiske og abiotiske forhold der er kendetegnende for et vandløb som et økosystem

·         Med udgangspunkt i, at iltindholdet har stor betydning for de levende organismer i et vandløb, skal du forklare figur 175 i ”Biologi til Tiden”

·         Forklar vanddyrs forskellige strategier for at optage ilt. 

·         Hvorfor kan man bruge Makroindex-metoden til at bestemme et vandløbs kvalitet?

Materialer og metode

·         Ketsjer eller si

·         Hvid plasticbakke

·         Indsamlingsglas med lup

·         Gummistøvler

·         Makro-index skema

·         Termometer

·         pH stiks

Metode

Ud fra de udleverede vandprøver indsamlingsglassene med lup skal I bestemme hvilke dyr, der er fanget og krydse af i dyregrupperne på makro-index skemaet.

Nitratindholdet og pH måles vha. stiks, temperatur vha. termometer. Værdierne noteres i skemaet.

Resultater

De biotiske registrereinger

De fundne dyr noteres i de efterfølgende skemaer (se dyrene i bilag).

Fundne dyr

Registrering af dyregrupper
1. Polypdyr	6. Muslinger	11. Dovenfluer	16. Fluelarver
2. Fimreorme	7. Krebsdyr	12. Dansemyg  (-gælletråde)	17. Guldsmede
3. Børsteorme	8. Slørvinger	13. Dansemyg (+gælletråde)	18. Vandbiller
4. Igler	9. Døgnfluer	14. Stikmyg	19. Vandtæger
5. Snegle	10. Vårfluer	15. Andre myggelarver	20. Vandmider

Abiotiske forhold for vandløbet

	nitrat-indhold mg/L	Temperatur ˚ C	pH
Vandløb

Resultatbehandling

Bestem forureningsgraden ud fra makro-index skemaet.

Diskussion

Husk I ikke skal besvare i punktform

·         Giv en karakteristik af de dyr I har fundet  - fokuser på deres krav til iltindholdet.

·         Forklar hvad er karakteristisk for den forureningsgrad som vandløbet har

·         Hvordan passer det med andre målinger af vandløbet?

·         Er der en sammenhæng mellem de målte værdier for nitratindhold og pH og den bestemte forureningsgrad?

·         Diskuter nogle oplagte fejlkilder i jeres resultater

·         Diskuter hvordan jeres resultater stemmer overens med jeres viden om hvilke biotiske og abiotiske faktorer har betydning for iltindholdet i et vandløb

·         Diskuter hvordan man generelt forbedre vandkvaliteten i vandløb

Konklusion

Litteratur

Bilag

Figur 175 (Biologi til tiden)

Alling Å

Det øverste billede taget nedover der, hvor prøverne er indsamlet. Det mellemste billeder er for at vise vegationen i vandet og der sidste billede er taget opstrøms.

Bruttoprimærproduktion, nettoprimærproduktion og respiration

Bruttoprimærproduktion, nettoprimærproduktion og respiration

Fotosyntesen foregår i plantens grønkorn. For at danne bruttoprimærproduktion(det sukker der dannes ved fotosyntese) skal planten bruge solenergi, kuldioxid og vand. Planten danner en organisk energi af et uorganiske stof(kuldioxid) og derved dannes C₆H₁₂O₆ som er lig med glukose(energi). Planten skal bruge glukosen til 2 ting.

 Den ene er respiration. Planten bruger glukosen C₆H₁₂O₆ + O₂ ilt som så bliver til CO₂+H₂O +E(=ATP).

Den anden måde planten bruger glukose til en vækst. Glukosen + nærringsstoffer som den optager via jorden, det er den nettoprimærproduktionen. NPP (=væksten) bruges til at danne de nye plantematerialer såsom DNA, cellemembraner, proteiner, fedtsyre osv. Den lagre også stivelsen fra glukosen. Da planten er det første led i fødekæden kaldes de for primærprocucenter.
Dilber og Elsebeth

Stofkredsløb i et økosystem

Fotosyntese og respiration hos planter (primærproducenter)

Fotosyntese og respiration hos planter sker når planten optager CO2 gennem luften i forbindelse med at den får lys (solenergi) og vand (H2O) fra jorden. Når dette sker, danner planten C6H12O6 (Glukose) Glukosen bruger planten til enten vækst eller respiration. Ved respiration om natten (altså uden sollys) optager planten ikke CO2 men udskiller stadig. Ved respiration om dagen optager planten CO2 og udskiller O2. Ved respiration udskiller planten hele tiden CO2, men det er kun om natten man kan måle det, da planten om dagen optager langt mere, end den udskiller.

Stofkredsløb i et økosystem (en skov)

Der sker en fotosyntese med sol energi, CO2 og H2O, ude af dette kommer der O2 + C6H12O6 og ved hjælp af denne lave træet vækst og respiration. (Gamle) blade falder af og bliver til DOM/forrådnelse, som træet selv og jorden optager som næringsstoffer f. eks. NO3 – PO43-.
Vandet fordamper og bliver til nedbør/H2O, som sener falder som regn. Noget af nedbøren går igennem jorden og ender i søer eller åer, hvorfra det fordamper og bliver til regn igen.

Kulstofkredsløbet

Billedet forestiller som titlen siger kulstofkredsløbet. Hvis man starter med at kigge på CO2'en, så kan man se, at noget at den går over til opløsning i havet, som har en kemisk ligevægt mellem luft og vand, og fotosyntesen med planter på jorden.

Ser man på planten laver den fotosyntese med også respiration, og derved ryger der igen CO2 op i luften.

Havets planter suger CO2 til sig, og laver fotosyntese og respiration, og når fiskene spiser planterne får de også en masse CO2 i sig. Anette siger at der er MEGET CO2 i havet, og at denne store mængde CO2 på land og i vand i alt bevirker problemer med drivhusgasser i et stort lag omkring jorden ude i atmosfæren.

Når planter og fisk og andre dyr går til bliver det til D.O.M. som efter mange millioner år og under stort pres omdannes til olie, kul og gasser, som vi gen bruger til forbrænding og skovrydning. Vi lægger brænde i ovnen og denne udskiller derved CO2, som så igen (som ses via pilen) ender ud oppe i luften igen.

Fotosyntese og respiration

Evolution

Til dette emne har I to artikler samt en powerpoint med begreberne forklaret i andre sammenhænge. Det ligger på Ludus

Sprørgsmål 1 - Type 2 Diabetes

Type 1 diabetes

Type 2 Diabetes er et stigende sundhedsproblem i Danmark. Omkring 150.000 danskere har sygdommen, og antallet stiger med 10.-15.000 årligt.

Med udgangspunkt i vedlagte figurer skal du

• Redegøre for normalt kulhydratforbrænding og hvordan blodsukkeret holdes stabilt
• Forklare hvilke årsager der forhindrer et stabilt blodsukkerniveau hos type 2 diabetikere
• Diskutere hvilke årsager, der er til type 2 diabetes, og hvordan problemerne kan løses fremadrettet

Der skal i besvarelsen tages udgangspunkt i vedlagte figurer

Gestationel diabetis - Graviditets sukkersyge

Årsag
Graviditets sukkersyge ( gestationel diabetes) er en reaktion som opstår når den gravide kvinde ikke kan udligne den øget belastning af sukkerstofskiftet som er en konsekvens af hormonændringer. Det er i moderkagen disse hormon ændringer sker og behovet for insulin er stigende og ikke alle kvinder kan øge produktionen af insulin som bugspytkirtlen udskiller. Det vil sige at hun bliver insulinresistens. Efter fødslen forsvinder sukkersygen igen men halvdelen af kvinderne har øget risiko for at udvikle diabetes type 2 indenfor de efterfølgende 10 år. Kviden skal helst fortsætte med den sunde livsstil. Det er ikke vægten der afgøre om hun får diabetes, men kosten.

Symtomer
Symtomerne er de samme som Type 2 diabetes: Tørst, øget vandladning, træthed, vægttab. Andre følgevirkninger for kvinden kan være for højt blodtryk, svangersskabsforgiftning og for tidlig fødsel. Der er også øget risiko for meget kompliserede fødsler og kejsersnit pga. barnets størrelse.
Sygdommen i tal
Omtrent 1800 gravide kvinder får graviditetssukkersyge og det svarrer til ca. 2% og eksperterne mener at tallet er stigende. Det er med andre ord hver 5 kinde der udvikler graviditetssukkersyge. Nogle gange har den gravide ingen symtomer eller på grund af at graviditeten har så mange kropslige forandringer, lægger den gravide ikke mærke til symtomerne.

Risikogruppen
- Overvægtige (BMI over 27)
- Kvinder over 37 år
- Hvis der er sukkersyge i familien
- Hvis den gravide tidligere har født et barn over 4500g
- Hvis den gravide tidligere har haft graviditetssukkersyge
- Hvis den gravide tidligere har født et dødsfødt barn
- Hvis den gravide har et højt sukkerindhold i urinen
Vigtigt er at den gravide ikke tager for meget på under graviditeten.

Glucosebelastningstest
Hvis der er en formodning om sukkersyge bliver der fortaget en glukosebelastningstest. Der skal den gravide drikke en sukkeropløsning for at se om den gravide kan omsætte glukosen i kroppen. Testen tager omtrent 2 timer. I graviditeten bliver man testet 2 gange. 1 gang i uge 14 - 20 og igen i uge 27 - 30.
Behandling
Behandlingen er en sund livsstil med 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider. Man skal spise fuldkornsprodukter i stedet for hvidt brød. Man skal spise mange grøntsager og 2-3 stk. frugt om dagen. Man skal holde sig til fedtfattige mælkeprodukter. Magert kød og fisk er at fortrække. Man skal undgå slik og kager. Og sidst men ikke mindst skal man dyrke motion. I en del tilfælde er det nødvendig med insulinbehandling.

Konsekvenser for barnet
Det er ikke uden risiko for barnet hvis moderen har sukkersyge. De hyppigste problemer er et stort barn, barnet har lavt blodsukker og gulsot. Andre meget alvorlige konsekvenser kan være at barnet dør under fødslen eller lige efter. Der har også været misdannelser hos barnet men det er heldigvis sjældent. Hver 5 barn får diabetes type 2 i en tidlig alder. Kvinden skal holde blodsukkeret stabilt for des højere tallet er des større risiko har barnet for at udvikle diabetes. Barnet har også risiko for at blive et overvægtigt barn.

Denne kvinde vidste ikke at hun havde for højt blodsukker før hun blev gravid og hendes baby døde 3 dage efter fødslen. Dødsfaldet er grundet hjertefejl og nyresvigt pga for højt blodsukker under moderens graviditet. Barnet tissede ikke en eneste gang i de 3 dage han levede for hans nyre virkede ikke. Barnet blev forløst i uge 36 og vejede 4200 g. En normal vægt for et nyfødt barn i uge 40 ligge imellem 3100g og 3800g.


Kilder
Sundhed.dk
Baby.dk
Diabetes.dk

Lavet af Elsebeth

Følgesygdomme type 2

Hjertekarsygdom
Diabetikere har en
forhøjet risiko for at få åreforkalkning og dermed hjertekarsygdomme, og
hjertekarsygdom er den hyppigste dødsårsag hos diabetikere. Åreforkalkningen
betyder, at der er aflejret fedt og døde celler i blodårerne, hvilket giver
risiko for forsnævring af blodårerne, men også risiko for blodpropper, hvis det
aflejrede materiale går løs. Der er en række risikofaktorer, som man skal være
opmærksom på i forbindelse med åreforkalkning og hjertekarsygdomme. Det drejer
sig om:
·
Forhøjet
langtidsblodsukker
·
Overvægt
·
Rygning
·
Forhøjet
blodtryk
·
Forhøjet
kolesterol
·
Manglende
motion
·
Fed
mad
Årsag
Diabetes giver i sig selv en øget
risiko for åreforkalkning. Det skyldes blandt andet det forhøjede blodsukker,
og at andre risikofaktorer som f.eks. forhøjet blodtryk ofte virker mere
aggressive hos diabetikere. Derfor stræber diabetikere efter et lavere
blodtryksmål end personer uden diabetes.

Nervekomplikationer
Ved diabetisk neuropati sker der en varig beskadigelse af
nerverne til hud, muskler og/eller indre organer. I værste fald kan nerverne gå
til grunde.
Nervesystemet kan inddeles i det sensoriske, motoriske og
autonome nervesystem, og nerveskaderne inddeles efter, hvor i nervesystemet de
rammer
Årsag
Man kender ikke den egentlige
årsag til diabetisk nervesygdom, men man ved, at der er en klar sammenhæng
mellem blodsukkerregulationen og risikoen for udvikling af sygdommen.
Et dårligt reguleret blodsukker
øger risikoen for neuropati, mens et velreguleret blodsukker og en sund
livsstil kan hæmme udviklingen. Rygning og overvægt kan også øge risikoen for
at udvikle følgesygdommen. Desuden kan arvelighed spille en rolle.
Blodet transporterer blandt andet
ilt rundt til kroppens celler. En hyppig følgesygdom til diabetes er en
ødelæggelse af kroppens små blodkar. Beskadiges de blodkar, der forsyner
nervecellerne med blod, kan det føre til, at nervecellerne kommer til at lide
af iltmangel, hvorved de går til grunde.

Nyrer
Ved diabetisk nyresygdom er det
blodkarnøglerne, der ødelægges. Blodkarnøglerne erstattes med arvæv, og det
betyder, at nyrerne begynder at fungere dårligere, og der kommer æggehvidestof
i urinen.
Begyndende diabetiske nyresygdom
kaldes også mikro-albuminuri.
Mere fremskreden diabetisk nyresygdom kaldes også makro-albuminuri.
De færreste diabetikere udvikler
nyresvigt på grund af diabetisk nyresygdom. Får man nyresvigt, er det
nødvendigt med enten dialyse eller en nyretransplantation.
Årsag
Nyrerne bliver beskadiget af en
dårlig reguleret diabetes. Når nyreblodkarnøglerne beskadiges, bliver de
utætte, således at albumin bliver udskilt i urinen. Hvis dette ikke bliver
behandlet, bliver flere blodkarnøgler beskadiget, og endnu mere albumin vil
blive udskilt i urinen.
Også udskillelsen af
affaldsstoffet kreatinin stiger, når nyrerne beskadiges. Måling af kreatinin
kan dog ikke anvendes til at opdage begyndende diabetisk nyresygdom.
Desuden øger rygning risikoen for
diabetisk nyresygdom. Bortset fra dette ved man endnu ikke hvorfor, nogle
diabetikere udvikler diabetisk nyresygdom, mens andre ikke gør. Man ved dog, at
arvelighed også er en faktor.

Øjne
Ved diabetisk øjensygdom
(retinopati) sker der forsnævringer i øjets små blodkar, som kan give nedsat
blodforsyning og blødninger på øjets nethinde. Dette kan føre til nedsat syn og
i værste fald blindhed. Derfor er regelmæssig kontrol af øjnene vigtig, så
begyndende skader opdages tidligt. Diabetikere har også en øget risiko for at
udvikle grå stær. Du bør få undersøgt dine øjne én gang årligt.

Fødder
Som diabetiker er det vigtigt, at
du passer godt på dine fødder. Fodsår er en komplikation, du skal tage meget
alvorligt både hos type 1- og type 2-diabetikere. Sårene kan optræde både på
tæer, fødder og underben. Fodsår kan medføre alvorlige infektioner, der i
sidste ende kan føre til amputationer.
Årsag
Der kan være flere forskellige
årsager til, at man udvikler fodsår. Det er især et for højt blodsukker og et
dårligt kredsløb, der hæmmer helingen af sår. Men andre relaterede følgesygdomme
som åreforkalkning og nervesygdom spiller også ind.
Et for højt blodsukker kan
efterhånden bevirke, at nervesystemet og blodomløbet bliver ødelagt. Det giver
sig først udsalg i de små forgreninger, som ligger længst væk fra rygmarv og
hjerte. Derfor rammes fødderne oftest først og hårdest.

Michael, dennis oplæg diabetes type 1

Kroppens biologiske årsag til type 1 Diabetes:

Dette er en sygdom, hvor i at kroppen ikke selv er i stand til, at producere hormonet insulin. Hormonet insulin bruges af kroppens celler til at optage blod glukose ”blodsukker”. Når man lider under denne lidelse, så kan den ikke optage nok blod glukose, og man kan derfor ikke få den fornødne energi ud til cellerne.

Bugspyttekirtlen er den organisme i kroppen, som producere hormonet insulin, og hvis denne ikke længere producere dette hormon, bliver man nød til at få sprøjtet insulin ind i kroppen, og dette er tilfældet ved diabetes 1, som man oftest også referer til som den insulin krævende diabetes.

Man kan drage et parallel til den verden vi kender ved, at betegne cellen, som en skatte kiste, hvor guldmønterne inden i er energi. Nøglen til skattekisten er hormonet insulin, og blod glukosen er guldmønter, som vil ind og fylde kisten op, så den får ny energi. Hvis nøglen (insulinen) ikke er til stedet, så kan skattekisten ikke blive åbnet, og der bliver ikke tilføjet for ny energi, og guldmønterne (blod glukosen) fortsætter bare rundt i blod banerne, og ender med at blive skilt ud af urinvejene.

Her har vi et link til en animation, hvor man kan se hvad der sker med blod glukosen, når cellerne ikke er åbne til at modtage blod glukosen:

http://www.mydr.com.au/diabetes/animation-type-1-diabetes

Type 2 diabetes - Hvorfor får man det?

Før i tiden kaldte man det gammelmandssukkersyge, men det er i dag gået hen og blevet en livsstils-sygdom, da man fandt ud af at også yngre mennesker kunne få det. Når yngre mennesker får type 2 diabetes er det oftest overvægt der er årsagen grundet inaktivitet og dårlige kostvaner.

Denne type diabetes er ikke insulin krævende, da kroppen i forvejen danner den normale insulinmængde, som på længere sigt gør kroppen insulinresistent. Dette gør samtidig at cellerne ikke kan optage tilstrækkelig glukose fra blodet, derfor skal kroppen af med det på anden vis. Nyrerne optager sukkeret, og det kommer derfor i urinen, det er med til at sukkersyge bliver kaldt diabetes mellitus, da mellitus betyder sød. Kroppens fedt- og kulhydratsstofskifte kommer ud af balance, og derved bliver nyrerne overbelastet.

Nogle af de mest kendte følgesygdomme er blodpropper, nyrer- og øjenskader, sår på benene og døde tær (man mister blodtilførsel til benene).

Man bør måle sit blodsukker regelmæssigt, når man har type 2 diabetes, helst 2-3 gange ugentligt. Ved en normal person ligger blodsukkeret på 4-7 mmol/l før måltiderne, mindre end 10 mmol/l efter måltidet (cirka 1½ time) og omkring 6-8 mmol/l ved sengetid. Hvis blodsukkeret ligger over 10 mmol/l 2 timer efter et måltid, har man muligvis sukkersyge.

Udover diæt kan man på en reducering af mavesækken, som kaldes en gastrisk bypass, hvor mavesækken formindskes og skæres efter 12fingertarmen. Så påsætter man den nye lille mave på tyndtarmen. Den resterende del påsættes en meter længere nede på tyndtarmen da, den bliver liggende inde i kroppen og skal derfor af med mavesyrer og dvs.

Ved at man får en Gastrisk bypass, bliver maden kemisk delt særlig meget i mavesækken da den er blevet mindre, men det gør den i tyndtarmen. Så sker der en reaktion i tyndtarmen at den skal danne GLP1 så sender den et signal til bugspytkirtlen om at den skal danne Insulin - Denne reaktion gør at mange med sukkesyge vågner op dagen efter denne operation, næsten uden sukkersyge.

Kilder:

http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/diabetesblodsukker.htm

http://www.diabetes.dk/

Camille, Thomas, Ronni og Charlotte

Den 4.januar 2012

I dag er der arbejdet i grupper med emner onkring diabetes. Man kan se grupper og emner under "Diabetes små projekter".

Næste gang skal de forskellige grupper holde oplæg.

Diabetes -små projekter

I skal arbejde med et fokuspunkt indenfor overskriften "Diabetes" og holde et oplæg på klassen. I må arbejde i grupper eller enkeltvis. Vi koordinerer fokuspunkterne, således I forhåbentligt arbejder med noget I gerne vil :)
I skal fremlægge tirsdag den 10.januar 2012

Krav til produkt:
I skal i jeres fremlæggelse have mindst en illustration/figur/animation

I skal have styr på jeres kilder (altså lave en liste med kilder)

I skal have en biologifaglig vinkel på fokuset -altså I skal gå i dybden og kunne forklare sammenhænge

I skal lave et indlæg på bloggen med hovedpunkterne i jeres oplæg, hvor I også indsætter illustration/figur/animation og litteraturliste

Grupper og emner:

Michael, Dennis, Olivier: Type 1 diabetes -biologiske årsager til sygdommen

Liselotte og Merete: Symptomer ved type 1 diabetes

Jytte: Fremtidig behandling af type 1 diabetes (kunstig bugspytkirtel)

Charlotte, Thomas, Ronni og Kamille: Type 2 diabetes -biologiske årsager til sygdommen

Henrik og Cecilie: Følgesygdomme ved type 2 diabetes

Elsebeth: Gradividetetsdiabetes

Vi gennemgår opgaven om blodsukkerregulering - Hvad kurverne viser.
Hvor stor mængden af sukker er i blodet i løbet af en dag - også kaldet blodsukker og blodglukose.
4-7 mmol/L skal blodsukkeret ligge på ved en normal person.

1.
a) glukose = monosakkarider. Monosakkariderne bliver optaget i tyndtarmen og videre ud i blodbanen. Derefter kaldes det blodsukker.
b) Mængden af glukose i blodet.
c) Se billede - pink streger. Når blodsukkeret falder, begynder vi at føle sult.

2.
a) Se billede - Grøn streg. Glykogen = GEN => kulhydratdepot. Dette glykogen dannes og oplagres i leveren (100g) og i musklerne (400-600g).

3. Se billede - blå streg. Man må bruge figur 44 i bogen s. 29.

4. Se billede - lilla streg. Glykagon = GON => hormon. Når kroppen ikke har mere glykogen, tager den fra depoter hvor der lagres glykagon.
Diabetes

5 minutters fri skrivning.

· Type 1: Kræver Insulin. Typisk fra ungdomsårene.
Følge: Blindhed, polekra (mister tæerne), hjertekarsygdomme, bevidstløshed.

· Type 2: Gammel mands sukkersyge. Denne er hvor man via fedme, dårlig kondition, for meget sukker indtagelse, får sukkersyge. Dette fjerner man med motion og et kostskema.
Øget fedt i blodet -> indvirkning på insulin.
Der er mange der ikke er diagnosticeret med denne sygdom. Det er primært type 2 dette sker.
Fedmeoperationer ved type 2, reducering af mavesækken.
Primært overvægtige (80 % er overvægtige)

· Graviditetssukkersyge

· Sekundær diabetes

Insulinen laves i bugspytkirtlen.