Tak for skoleåret!

Vandkvalitetsundersøgelse

Formålet med øvelsen er at vurdere forureningsgraden i et vandløb ved at undersøge dyrelivet (makro-index metoden).

Introduktion til øvelsen

De fleste vandløb er mere eller mindre forurenede. Forurening med nitrat vil medføre øget vækst af planter og især af alger. Når planter og alger dør, vil mikroorganismer nedbryde dem ved respirationsprocessen, der bruger ilt, og derfor vil nitratforurening medføre et øget iltforbrug.

Hvis iltforbruget i vandet er stort er iltindholdet lille, og det vil påvirke de organismer der lever i vandløbet.

Nogle organismer kræver mere ilt end andre, og ved at fange og undersøge dyrene i et vandløb kan man få et indtryk af forureningsgraden. Hvis der er mange iltkrævende dyrearter er vandet rent, og hvis der er få eller slet ingen iltkrævende dyrearter er vandet forurenet.

Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å eller en søs forureningsgrad, ved at se hvilke dyr der lever på det pågældende sted.

Fordelen ved at bruge denne metode er, at man får et indtryk af forureningsforholdene over en længere periode i modsætning til fysisk/kemiske målinger, der kun giver et billede af forureningen på prøvetagningstidspunktet.

Forureningsgraden er ofte et spørgsmål om, hvor meget ilt, der er til rådighed for de levende organismer. Ved stigende forurening vil den tilgængelige ilt-mængde blive mindre og mindre, og kun dyr med ”velfungerende” iltoptagende organer kan leve der.

Man bruger begrebet indikatordyr. Et godt indikatordyr skal have følgende karakteristika:

1) være stedfast (dyr der hurtigt kan bevæge sig over store afstande, kan blot flygte, hvis miljøet)

bliver for ubehageligt for dem og er derfor ikke noget godt indikatordyr).

2) nemt at fange

3) nemt at genkende

4) være jævnt fordelt i området

5) skal have et specifikt iltkrav (enten stort iltkrav eller lille iltkrav)

Teori

Husk I ikke skal skrive i punktform, selv jeg stiller spørgsmålene i punktform

·         Beskriv de biotiske og abiotiske forhold der er kendetegnende for et vandløb som et økosystem

·         Med udgangspunkt i, at iltindholdet har stor betydning for de levende organismer i et vandløb, skal du forklare figur 175 i ”Biologi til Tiden”

·         Forklar vanddyrs forskellige strategier for at optage ilt. 

·         Hvorfor kan man bruge Makroindex-metoden til at bestemme et vandløbs kvalitet?

Materialer og metode

·         Ketsjer eller si

·         Hvid plasticbakke

·         Indsamlingsglas med lup

·         Gummistøvler

·         Makro-index skema

·         Termometer

·         pH stiks

Metode

Ud fra de udleverede vandprøver indsamlingsglassene med lup skal I bestemme hvilke dyr, der er fanget og krydse af i dyregrupperne på makro-index skemaet.

Nitratindholdet og pH måles vha. stiks, temperatur vha. termometer. Værdierne noteres i skemaet.

Resultater

De biotiske registrereinger

De fundne dyr noteres i de efterfølgende skemaer (se dyrene i bilag).

Fundne dyr

Registrering af dyregrupper
1. Polypdyr	6. Muslinger	11. Dovenfluer	16. Fluelarver
2. Fimreorme	7. Krebsdyr	12. Dansemyg  (-gælletråde)	17. Guldsmede
3. Børsteorme	8. Slørvinger	13. Dansemyg (+gælletråde)	18. Vandbiller
4. Igler	9. Døgnfluer	14. Stikmyg	19. Vandtæger
5. Snegle	10. Vårfluer	15. Andre myggelarver	20. Vandmider

Abiotiske forhold for vandløbet

	nitrat-indhold mg/L	Temperatur ˚ C	pH
Vandløb

Resultatbehandling

Bestem forureningsgraden ud fra makro-index skemaet.

Diskussion

Husk I ikke skal besvare i punktform

·         Giv en karakteristik af de dyr I har fundet  - fokuser på deres krav til iltindholdet.

·         Forklar hvad er karakteristisk for den forureningsgrad som vandløbet har

·         Hvordan passer det med andre målinger af vandløbet?

·         Er der en sammenhæng mellem de målte værdier for nitratindhold og pH og den bestemte forureningsgrad?

·         Diskuter nogle oplagte fejlkilder i jeres resultater

·         Diskuter hvordan jeres resultater stemmer overens med jeres viden om hvilke biotiske og abiotiske faktorer har betydning for iltindholdet i et vandløb

·         Diskuter hvordan man generelt forbedre vandkvaliteten i vandløb

Konklusion

Litteratur

Bilag

Figur 175 (Biologi til tiden)

Alling Å

Det øverste billede taget nedover der, hvor prøverne er indsamlet. Det mellemste billeder er for at vise vegationen i vandet og der sidste billede er taget opstrøms.

Bruttoprimærproduktion, nettoprimærproduktion og respiration

Bruttoprimærproduktion, nettoprimærproduktion og respiration

Fotosyntesen foregår i plantens grønkorn. For at danne bruttoprimærproduktion(det sukker der dannes ved fotosyntese) skal planten bruge solenergi, kuldioxid og vand. Planten danner en organisk energi af et uorganiske stof(kuldioxid) og derved dannes C₆H₁₂O₆ som er lig med glukose(energi). Planten skal bruge glukosen til 2 ting.

 Den ene er respiration. Planten bruger glukosen C₆H₁₂O₆ + O₂ ilt som så bliver til CO₂+H₂O +E(=ATP).

Den anden måde planten bruger glukose til en vækst. Glukosen + nærringsstoffer som den optager via jorden, det er den nettoprimærproduktionen. NPP (=væksten) bruges til at danne de nye plantematerialer såsom DNA, cellemembraner, proteiner, fedtsyre osv. Den lagre også stivelsen fra glukosen. Da planten er det første led i fødekæden kaldes de for primærprocucenter.
Dilber og Elsebeth

Stofkredsløb i et økosystem

Fotosyntese og respiration hos planter (primærproducenter)

Fotosyntese og respiration hos planter sker når planten optager CO2 gennem luften i forbindelse med at den får lys (solenergi) og vand (H2O) fra jorden. Når dette sker, danner planten C6H12O6 (Glukose) Glukosen bruger planten til enten vækst eller respiration. Ved respiration om natten (altså uden sollys) optager planten ikke CO2 men udskiller stadig. Ved respiration om dagen optager planten CO2 og udskiller O2. Ved respiration udskiller planten hele tiden CO2, men det er kun om natten man kan måle det, da planten om dagen optager langt mere, end den udskiller.

Stofkredsløb i et økosystem (en skov)

Der sker en fotosyntese med sol energi, CO2 og H2O, ude af dette kommer der O2 + C6H12O6 og ved hjælp af denne lave træet vækst og respiration. (Gamle) blade falder af og bliver til DOM/forrådnelse, som træet selv og jorden optager som næringsstoffer f. eks. NO3 – PO43-.
Vandet fordamper og bliver til nedbør/H2O, som sener falder som regn. Noget af nedbøren går igennem jorden og ender i søer eller åer, hvorfra det fordamper og bliver til regn igen.